Om Revolution
Intro

Bjarne Larsen
Webside

George
Washington

Amerikanske
Revolution

Maximilien
Robespierre

Franske
Revolution

Louis
Philippe I

Revolutioner
1830-48

Adolphe
Thiers

Pariser-
Kommunen

Francisco 'Pancho'
Villa

Mexicanske
Revolution

Vladimir Ilitj
Lenin

Russiske
Revolution

Benito
Mussolini

Fascistiske
Italien

Francisco
Franco

Spanske
Borgerkrig

»Er revolution ikke forældet?« Sådan spørger Mikkel Thorup retorisk i et efterskrift fra 2012 i Hannah Arendts bog Om revolution fra 1963/2012, og svarer selv ved at opremse en række begivenheder i årene 1990-2012, som har fået hæftet betegnelsen revolution på sig. Samtidig slår han fast, at revolution ser ud til at være noget aktuelt og vedvarende, som det er nødvendigt at forstå motivationen bag, udviklingen i samt farer og muligheder ved.

Denne websides titel er taget fra Hannah Arendts bog, som primært er en filosofisk bog med indslag af andre idéhistoriske aspekter. Arendt reflekterer således over forholdet mellem vold og handling, og revolution og frihed med særlig vægt på en sammenligning og fortolkning af Den amerikanske Revolution i 1775 og Den franske Revolution i 1789. Hendes grundliggende mål er at forstå, hvad en revolution egentlig er.

Begrebet revolution vil her også blive behandlet med henblik på at fastlægge, hvad der ligger i begrebet. Ikke mindst i forhold til begreber som opstand og oprør - deraf websidens undertitel. Men det primære sigte er at behandle en række historiske begivenheder, hvor de tre begreber opstand, oprør og revolution i forskelligt omfang kan bruges i karakteristikken af disse begivenheder. Der er således tale om en webside om historie, hvor idéhistoriske aspekter inddrages i forskelligt omfang.

For at afgrænse websidens omfang er der tale om en række nedslag i perioden 1775-2021, med det mål at give en behandling og karakteristik af forskellige begivenheder i perioden, hvad enten man så vil kalde de enkelte begivenheder opstand, oprør eller ligefrem revolutioner.
Indtil videre går perioden op til 1939.

Det er mit håb, at alle der interesserer sig for historie og specielt for forandringer og kampen for et bedre liv, kan have glæde af websiden, selv om den er lavet med særligt henblik på historieundervisningen i de gymnasiale uddannelser. Man kan læse de enkelte kapitler i sammenhæng eller alene, både med og uden de tilhørende materialeafsnit.

Bjarne Larsen
november 2023


Franske Revolution